#branding #integreret kommunikation #some #trade marketing

Kleenex – Man-flu. Når en idé bliver til tradition

Hvordan kan man omsætte en morsom indsigt om, at mænds influenzasymptomer er LANGT værre end kvinders, til en årligt tilbagevendende succeskampagne på tværs af medier?

Idéen kom til udtryk i ét enkelt element

Et lille kartoncover, der kunne forvandle en almindelig pakke Kleenex til et “Man Flu Survival Kit” med gode råd om, hvordan mandeinfluenza-ramte mænd bedst kommer igennem den frygtede sygdom ved hjælp af bacon, actionfilm og naturligvis Kleenex.

De gratis covers blev revet væk i en sådan fart, at handlen efterspurgte et genoptryk.

2017 & 2018 – Årets Klynker

Det gav blod på tanden til at gentage successen året efter – denne gang i form af “Årets Klynker”, hvor kvinder kunne nominere deres sløje mænd til at vinde et rekreationsophold med spa, hvor forkølelse kunne omsættes til forkælelse.

Denne gang blev aktiviteten supporteret i de sociale medier og flere POS-materialer samt et sponsorat på Radio Nova-programmet “Go’Nova”.

Året efter gentog vi successen i samme form som året før og med stort set samme, flotte resultater.

2019 – Same, but different!

I 2019 var det dog tid til at tænke nyt og vinkle kampagnen til en hyldest og en belønning til de tålmodige kvinder, der må lægge ører til deres syge mænd/kæresters overdrevne klynkeri. Til lejligheden blev der produceret en række film til Facebook, hvori den passivt aggressive helseekspert Kirsten giver kvinder gode råd til, hvordan de bedst og nemmest håndterer deres irriterende mænd/kærester.

Vi er i skrivende stund i gang med færdiggørelsen af 2020-udgaven, hvor vi også har skabt en digital test, hvor man kan måle sit MFT (Man Flu-Tal) og score digital omsorg i de sociale medier.

Og vi glæder os til at gentage successen de næste mange år, men frem for alt er vi glade for at få bevis på, at sjove, relevante aktiviteter, der tager udgangspunkt i en menneskelig indsigt, giver masser af opmærksomhed, social interaktion, synlighed i butiksmiljøet og et markant løft i salget i kampagneperioden.

Fakta

Kampagnen blev i 2016 belønnet med sølv i Creativity International Awards i kategorien Print & Packaging.

I de efterfølgende år vandt kampagnen en Communicator Award “Award of Excellence”
i kategorien “Integrated Campaign” og en rose gold Muse Creative Award i kategorien “Integrated Marketing”.

Mere inspiration?

Selvom der ikke er to dage, der er ens på Connected, rammer vi alle dage med den samme filosofi – nemlig at skabe positiv forandring for vores kunder ved at bygge værdifulde forbindelser mellem brands, medier og mennesker. Det er der kommet masser af inspirerende artikler, værktøjer og cases ud af og dem har vi samlet i bogen “Lad os ramme dagen”.

HENT BOG

CONNECTED
Njalsgade 21G, bygning 5, 4. sal
2300 København S
CVR: 20180900
Telefon 23 72 45 77
info@connected.dk

Vi er et full-servicebureau, der har specialiseret os i integreret kommunikation.

 
© connected – ALL RIGHTS RESERVED
Cookies er ikke kun noget vi dypper i kaffen…
Vi bruger cookies for at sikre dig den bedste og mest relevante brugeroplevelse, ikke for at tæppebombe dig med ligegyldigheder som tak for dit besøg.

Læs mere

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få et løbende indblik i vores måde at arbejde på, værdifuld viden om nye tendenser og masser af anden inspiration.

 

NYHEDSBREV
GET YOURSELF CONNECTED!