#Micro-influencers

Micro-influencers

Forbes Magazine udråbte allerede i 2019 micro-influencers til at blive et af de mest indflydelsesrige ”medier“.

Af: Ulf Westmark-Højelsen, Creative Director

Det er der mange grunde til – først og fremmest er micro-influencers en kosteffektiv måde at kommunikere til de ellers så skeptiske og reklametrætte Millennials og Generation Z på.

Micro-influencers voksende popularitet skyldes ganske enkelt også, at det ikke er alle brands, der har råd til at engagere sig med de store, veletablerede influencers med hundredetusindvis af følgere.

Det skal man ikke være ked af, for faktisk har flere undersøgelser vist, at et stort antal følgere ikke nødvendigvis er en fordel i sig selv. For måles der på graden af engagement – typisk antallet af interaktioner såsom likes, delinger og kommentarer – har mindre og mere nicheprægede influencers ofte langt mere aktive og engagerede følgere, hvorimod de store influenceres fanbaser typisk er mere passive, men naturligvis til gengæld har større reach. Sidst, men bestemt ikke mindst vigtigt, er der ofte mere nærvær og autenticitet i det content, som mindre influencers skaber. Så micro-influencers er ikke til at komme udenom.

Men som det gælder alle slags influencer-samarbejder, er en solid og grundig strategi – ikke mindst for hvordan influencer marketing skal indgå i din integrerede kampagneindsats – hele fundamentet for din succes. Alt for mange betragter det som en separat disciplin, hvilket i værste fald er med til at skabe en lidt fragmenteret kommunikation.

Hvordan finder du de interessante
micro-influencers?

Her er vores bud på, hvordan du finder og bruger de micro-influencers, der kan være interessante at arbejde sammen med. Vi giver også et par gode ideer til, hvordan du/vi kan aktivere dem og integrere dem i en samlet, effektiv kampagneindsats på tværs af mange medier.

1. Kender du dem allerede?

Det er nærliggende at begynde med at se dit brands eksisterende følgere igennem – er der en eller flere følgere, der allerede er ret aktive og som selv har en vis mængde følgere? Og som matcher dit brands/produkts målgruppe og værdier? I så fald vil vedkommende allerede have en forbindelse til dit brand, kende dine produkter og dermed være oplagt at aktivere som micro-influencer.

Idé

Udvælg 10 af dine mest aktive følgere og bed dem om at teste en produktnyhed før alle andre. Bed dem om at skrive/publicere deres reviews både i dine og deres egne kanaler. Metodikken er også velegnet til at skabe content og consumer advocacy til et eventuelt opfølgende kampagneburst til second-movers for hvem andres holdning er med til at skabe lyst til at prøve (social proofing).

2. Find dem, som du kan skabe gensidig værdi sammen med

Og med værdi mener vi ikke den klassiske transaktion, hvor penge byttes for opmærksomhed, men reel, gensidig værdi. De fleste mindre influencere vil gerne vokse, have flere følgere og producere bedre og mere seværdigt content. Så hvorfor ikke bruge lidt af budgettet på at give dem den værdi i bytte for iscenesættelsen af dit brand i deres følgeres opmærksomhed? Og selv få et par værdifulde kampagneaktiver ud af det?

Idé

Skab brugbart content igennem co-creation – er du eksempelvis et fødevarebrand, kan du stille en foodstylist, en madfotograf og alle dine produkter til rådighed for et par micro-influencers og sammen skabe content med langt højere produktionskvalitet end de selv ville være i stand til. Så kan du jo passende selv bruge noget af dette content i dine betalte BtL- og AtL-kanaler, herunder SOME og POS.

Læs mere om hvordan vi integrerer influencers i mediemixet her

3. Inddragelse og indflydelse!

Indflydelsen ligger jo i selve ordet Influencer, men indflydelsen skal også gælde den anden vej, hvis man skal skabe engagement og gensidige fordele i samarbejdet. Kører man eksempelvis allerede en kampagne, der har et specifik budskab, tema eller konceptuelt udtryk, bør dette ideelt set også danne udgangspunktet for influencerens bidrag. Derfor kan man med fordel allerede inddrage influenceren/influencerene i slutningen af idéfasen, så de også har ejerskab på deres rolle i kampagnen.

Idé!

Hvad med at arrangere et lille “take-over”, hvor du gør den pågældende influencer til content manager for dit brands sociale medier i en periode? Det skaber engagement, løfter den pågældende influencer og vil helt sikkert generere en masse organisk trafik og interaktioner.

Hvis du altså tør…

Mere inspiration?

Selvom der ikke er to dage, der er ens på Connected, rammer vi alle dage med den samme filosofi – nemlig at skabe positiv forandring for vores kunder ved at bygge værdifulde forbindelser mellem brands, medier og mennesker. Det er der kommet masser af inspirerende artikler, værktøjer og cases ud af og dem har vi samlet i bogen “Lad os ramme dagen”.

HENT BOG

CONNECTED
Njalsgade 21G, bygning 5, 4. sal
2300 København S
CVR: 20180900
Telefon 23 72 45 77
info@connected.dk

Vi er et full-service reklamebureau, der har specialiseret sig i integreret kommunikation.


 
© connected – ALL RIGHTS RESERVED
Cookies er ikke kun noget vi dypper i kaffen…
Vi bruger cookies for at sikre dig den bedste og mest relevante brugeroplevelse, ikke for at tæppebombe dig med ligegyldigheder som tak for dit besøg.

Læs mere

 


Hent vores gratis kompendium her og kom et par spadestik dybere ned i Integreret Kommunikation.

 

KOMPENDIUM
INTEGRERET KOMMUNIKATION

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få et løbende indblik i vores måde at arbejde på, værdifuld viden om nye tendenser og masser af anden inspiration.

 

NYHEDSBREV
GET YOURSELF CONNECTED!